Kennel Karsbæk opdræt af Schæfer
VELKOMMEN TIL VORES HJEMMESIDE.

Her vil vi – Helle og Frank -  gerne præsentere lidt af baggrunden for vores kennel – KENNEL KARSBÆK.
Helle Jørgensen arbejder i butik i Skjern og Frank Jørgensen arbejder som Kranfører i Herning.

Da vi ingen børn har. Er hundene vores  børn. De er sammen med os 24/7 hele året rundt. Sover inde hos os om natten.

Næsten alt vores fritid går med hundearbejde på forskellig vis – træning, fodring, luftning, hvalpekuld m.m. Vi træner i øvrigt i kreds 20 Vostrup.
Vi fik vores første hund i 1989 fra kennel Lilskån, og lidt senere fik vi en hund fra kennel Alderslyst, så vi tidligt havde 2 hunde.
I 1990 begyndte vi at træne mere målrettet  I schæferhundeklubben for Danmark.

Efter få år oprettede vi vort nuværende kennelnavn, da vi syntes, vi havde opnået en god viden om racen.

Jeg har været træner i shæferhundeklubben i rigtig mange år. Også ligeledes figurant. Vi går rigtig meget op i hundes adfærd både social og deres omgivelser.

Den tævelinje,vi bruger, er en videreførelse af den tævelinje, vi brugte tidligere, så vi kender denne linje 9 generationer tilbage, og den bygger vi videre på – de sidste 4 generationer er født hos os.  Når vi vælger, hvilken han vi skal bruge, er kynologien selvfølgelig vigtig – hundene skal i type passe sammen – men vi lægger også rigtig meget vægt på brugsegenskaber, væsen, opmærksomhed o.lign. Begge dele skal  være i orden.

Når du køber hvalp hos, har vi altså gjort os store anstrengelser for at kombinere vores tævelinjes gode egenskaber – både kynologisk og væsensmæssigt – med den rette avlspartner.Vore hvalpe stambogsføres i kennel Karsbæk med stambog fra Dansk Kennel Klub, og der er garanti på din hvalp til den er 2 år gammel; det betyder, at vi afhjælper de fejl og mangler hunden måtte have i f.h.t. det aftalte – selv ikke den bedste avlsplanlægning kan forudsige 100%, hvordan et hvalpekuld vil blive. Derfor synes vi, det er vigtigt, at man som hvalpekøber kan se og ”tale” med moderen til hvalpekuldet; så får man en ide om, hvordan ens kommende hvalp bliver.

Hvis du er blevet interesseret i en hvalp fra kennel Karsbæk, er du velkommen til at ringe til os – hvis vi ikke har hvalpe, henviser vi gerne til andre kenneler, vi samarbejder med.
Klik her for at få dit eget GoMINIsite