brugsanvisning på Karsbæk hund
Brugs anvisning til en Karsbæk hund

Nybagt hundeejer
Når man lige har anskaffet sig en lille 8 - ugers hundehvalp er der mange praktiske ting man kan blive usikker på.
Hos den opdrætter, hvor man har købt hvalpen har man som regel fået en masse gode råd om fodring og opdragelse. 
Men mange gange er man så optaget af at komme hjem med sit lille vidunder at mange af informationerne er glemt når man kommer hjem.
Derfor har vi gjort os til en regel at give vore hvalpekøbere en "brugsanvisning" med, hvor der er givet svar på - råd om - de mest almindelige problemer, man støder på de første dage og uger efter man har forøget familien med en hundehvalp.
Problemer kan selvfølgelig gribes an på mange forskellige måder, og der findes ingen entydige rigtige metoder. 
Vi vil derfor opfordre alle til at kontakte deres opdrætter så snart de er i tvivl om noget. Husk at de fleste opdrættere er gamle erfarne hundefolk, som har prøvet at opdrage mange hvalpe.


Hund og Hundefører

Hunden forstår ikke hvad du siger – hvad der er tale for dig, er signaler ( lyd ) for hunden.
Forvent ikke, hunden skal tænke – det er nok når du selv tænker.
Hunden kan ikke forstå konsekvenserne af sin handling. Derfor må du være den der bestemmer og tager ansvar.
En hund vil ikke trodse – enten har den ikke forstået, eller også er den trykket.
Det bedste resultat får man gennem rigtig udnyttelse af hundens medfødte egenskaber.
Arbejd så vidt mulig med og ikke mod hunden.
Lær uoverlagte handlinger at kende, så du ikke opfatter dem som drillerier eller dumheder.
Husk, at hunden omgående opfatter, hvis du er irriteret eller opfarende. 
Forsøg ikke at spille rolig, for du narrer ikke hunden, men dig selv. 
Lær at være rolig og behersket.
Vis hensyn over for hunden! Forlang aldrig mere af den end du forlanger af dig selv.
Vær konsekvent – og giv aldrig en kommando som du ikke har rimelig mulighed for at få adlydt.
Det er ikke hunden, der har opfundet det med træning, så du skylder den at udføre arbejdet venligt og rolig.
En straf, af hvilken art den måtte være, skal altid komme samtidig med forseelsen.



"Brugsanvisning."
Renlighed


Hvis man de første dage efter modtagelsen af hvalpen sørger for, at holde den under opsyn, kan den gøres renlig på få dage.
Princippet i renliggørelsen er at lufte hunden på de tidspunkter hvor man må forvente, at den skal af med noget, nemlig når den lige har spist og når den lige har sovet.
Når man på disse tidspunkter lufter hvalpen skal man blive ude med den indtil den har besørget sit ærinde (også selv om det tager en time). 
Så snart den er færdig skal den roses med lys og glad stemme og evt. klap. 
Når man nogle gange har haft held til at rose hvalpen for at gøre sig ren ude, kan man begynde at skælde den ud evt. ruske lidt i nakkeskindet, hvis den sætter sig indendørs (kan man nå at afbryde den, løfter man den op med bunden i vejret, bærer den ud og lader den gøre sig færdig udendørs). 
Hvalpen vil hurtig fatte meningen: Det er rart at gøre sig ren udendørs, men ubehageligt at gøre det inde.
Hvis hvalpen skal være alene, er det klogt at lade den opholde sig i et rum (eller endnu bedre en hundegård), hvor man ikke normalt forlanger af den, at den skal være renlig. 
Og det forvirrer under alle omstændigheder hvalpen, hvis man, når man kommer hjem, skælder den ud for noget, den måske har gjort for en halv time siden.



Sovested

Før man får hvalpen hjem, bør man have bestemt, hvor hunden skal sove. 
Da hunde er flokdyr, er de ikke særlig interesserede i at være alene. De befinder sig bedst, når de er sammen med flokken. Derfor gør man hvalpen en tjeneste,  hvis man anviser den en hvile- eller soveplads, hvorfra den kan følge med i hvad der foregår i huset.
Og det skal være sådan, at den frit kan opsøge denne plads, når den har lyst. 
Det er vigtigt, især hvis der også er børn i familien, at hvalpen får lov at være i fred, når den opsøger sin plads. Så har den nemlig altid et sted at søge hen, hvis f.eks. legen bliver for voldsom, og den behøver aldrig at blive irriteret over, at den ikke kan få fred. 
En lille hvalp er godt nok selv en værre krudtugle, men ikke ret lang tid ad gangen. 
Den tumler måske i 15-20 min., så trænger den til en lur på 1/2 -1 time før den er frisk igen.
Lige så vigtigt det er at beskæftige sig med hvalpen når den er frisk, lige så vigtigt er det at lade den hvile, når den har brug for det. Gør man ikke det, risikerer man at give hunden stress.
Hvalpens plads kan bare være et bestemt sted i huset (hvor den ikke ligger i vejen, heller ikke når den bliver stor), en hundeseng eller en hjemmebygget kasse. 
Udformningen af pladsen er ikke vigtig for hvalpen, blot må der ikke være træk.
Hvalpen kan udmærket acceptere et hvilested for dagen og et andet for natten (hvis det er mest praktisk).
Hvis man kan lave en hundegård, er det det sundeste hvilested, evt. kan den bruges om natten, når hvalpen skal være selv, eller hvis man en dag har lidt travlt i huset og hvalpen hele tiden går i vejen.
Ved at gå ude i den friske luft en del af døgnet, hærdes hunden fysisk.



Vort råd

Hav hunden om jer så meget som muligt. 
Tag den med så mange steder som muligt.
Men når den ikke kan være sammen med jer, så lad den gå udendørs i en hundegård og blive sund og stærk.
Indkaldelse
Når I modtager hvalpen, er den ikke vant til hverken halsbånd eller line.
Man kan også roligt lufte den i sin have uden snor, for selv om hvalpen er nysgerrig, løber den ikke mange meter væk.
Når man skal have fat i hvalpen igen MÅ MAN IKKE løbe efter den eller skælde ud, men derimod lokke hvalpen med lys stemme hen til sig, mens man enten sidder på hug eller går baglæns og evt. klapper i hænderne samtidig med at man kalder.
Når hvalpen kommer skal den selvfølgelig have ros og klap.
En hvalp opfatter en hugsiddende person som venlig, og når stemmen samtidig er lys, kan den slet ikke stå for dette tilbud om kontakt.
Hvis derimod "far" eller "mor" står oprejst eller løber efter, opfattes de som truende, og giver på ingen måder hvalpen lyst til at komme.
At skælde hvalpen ud eller slå den når den kommer (fordi den måske ikke kom med det samme, der blev kaldt) er en dødssynd. For hvalpen opfatter kun, at det var ubehageligt at komme ind til "far" og man rokker derved kraftigt ved hvalpens ellers fuldkomne tillid til "far", og man er gået det første skridt på vejen til at få en usikker og trykket hund.



Tyggeri

En hund bruger sin mund og sine tænder, som vi andre bruger vores hænder, nemlig til at opfatte form, hårdhed, sammensætning o.s.v.
En hvalp vil altså "smage" på alt i den nye hjem (ligesom et 1-års barn vil røre ved alt). 
Desværre synes vi mennesker ikke altid at tingene er så pæne når hvalpen har "smagt" færdig.
Derfor må vi give den nogle ting at tygge i, som ikke mere har værdi for os (det kan være alt fra en sammenrullet avis til en gammel sok eller sko).
Hvis vi stadigvæk sammenligner hvalpen med et lille barn,- da mister de hurtigt interessen for et stykke legetøj, men kaster sig med glæde over et andet. Lad derfor hvalpen have et rigt udvalg af legetøj, så den ikke af kedsomhed går løs på nogle af "de forbudte ting".
Når hvalpen gnaver i ting som man ikke vil have ødelagt, skal den have skæld ud og om nødvendigt rusk i nakkeskindet (tit er det nødvendigt at tage hårdt ved den for at få den til at holde op, men her er det vigtigt at trumfe sin vilje igennem, for selv om hvalpen har forstået, at denne ting må den ikke bide i, kan den (især ved psykisk stærke hvalpe) godt lide at afprøve om dens nye flokfører nu er værdig (konsekvent og stærk) nok, til at bestemme over den. Lader man hunden få sin vilje, har man samtidig give hvalpen den erfaring, at hvis den bare er stædig nok, kan man få det som man vil have det. 
Og en dag, når hvalpen er blevet til en stor hund og den føler sig stærk nok, vil den forsøge at tage magten).
Men brug dog ikke mere strenghed en nødvendigt, som regel vil man kunne aflede hvalpens opmærksomhed fra en forbudt ting, ved at lege med den med noget af dens legetøj. Hovedsagen er, at den får at vide: "Det må du ikke røre ved", og at den så lader være med det.



Generelt

For at være en god flokfører for sin hund, som den kan bevare troen på og tilliden til, kræves der altså at man er 100% konsekvent og at både ris og ros bliver givet på den rigtige måde, og ikke mindre vigtigt på det rigtige tidspunkt (umiddelbart i forbindelse med dåden eller udåden).
Man kan altså ikke opdrage en hund efter mønsteret for moderne børneopdragelse, da der ikke eksisterer begreber som medbestemmelse eller medindflydelse, for hunden. 
For den er det enten eller. Og vi kan ikke få hunden til at forstå os, det er os, der skal forstå hunden.
I den lille hvalp er der nemlig indbygget evnen til blindt at adlyde, og det er op til os at bevare og benytte denne evne til begge parters glæde og tilfredsstillelse.
Når man køber en hvalp, køber man altså et "materiale" (selvfølgelig skal man forvisse sig om, at "materialet" er af bedste kvalitet), men man skal selv vide at benytte "materialet" på bedste måde, for at få det bedste produkt, nemlig en fysisk og psykisk sund hund, som er rar og nem at omgås og som glæder sig over at få lov til at arbejde for sin flokfører.



Socialisering

Når hvalpen efter en til to uger er faldet til i sine nye omgivelser, skal man begynde at vænne den til den store verden.
Dette gøres ved at gå små ture med hvalpen i kvartererne, hvor der ikke er for meget trafik. 
Lad endelig hvalpen snakke med så mange mennesker som muligt, således at den får så mange positive oplevelser med mennesker som muligt. 
Efterhånden opsøger man stærkere trafikerede områder, således at hvalpen fra barnsben oplever så meget som muligt.
Hvis man ikke sørger for at hvalpen, inden den bliver 4-6 mdr., får alle disse oplevelser, risikerer man, at den bliver sky, bange eller aggressiv, når man senere vil udsætte den for disse ting, og desværre er det så M E G E T svært at lave om på.



Motion


Den lille hvalp får stort set sit motionsbehov dækket gennem flittig leg.
Det er skadeligt for hvalpen, hvis man for tidligt begynder med lange trave- og cykelture.
Det er meget forskelligt hvor gammel hvalpen er, når den viser trang til virkelig motion. 
Jeg vil anbefale, at motionere hvalpen i områder, hvor den kan løbe løs, så viser den nemlig selv, hvornår den er træt.
Først når hvalpen er 11-13 mdr. kan man begynde at tage små cykelture.
Overordnet set skal en hvalp ikke motioneres for meget før den er færdig udviklet knoglemæssigt.
For en schæfertæve vil det være ca. når hun et 10 - 12 måneder, hanner lidt senere, før den alder er cykling bandlyst. Cykling er i det hele taget ikke en speciel god træningsform for hunde.
En hvalp på ca. 8 uger må gå ca. 5 - 10 minutter af gangen, og så kan man lægge 5 minutter på pr. måned den bliver ældre. D.v.s. når hvalpen er 8 måneder må den gå ca. 30 - 40 minutter, bedst uden snor hvis det kan lade sig gøre.



Ideelle foderemner


Et færdigfoder af god kvalitet er den ideelle løsning, da sådan et produkt indeholder alt, hvad jeres hvalp har behov for. Et for billigt foder kan blive dyrt - i dyrlægeregninger.
Vi anbefaler, at hvalpen indtil 5-6 måneds-alderen fodres med Josera hvalpefoder, derefter med josera voksenfoder.
Den første tid med Josera hvalpe, og vokser den hurtigt, skifter man over på en der ikke har så meget protein og fedt indhold dette er kun vejlende..



Uønskede foderemner

Sød og let mælk, vildt og lammeben.
Et færdigfoder af dårlig kvalitet. Køb aldrig et billigt færdigfoder. 
Det eneste sted producenten kan spare penge er på råvarerne - produktion, sække, distribution m.v. koster jo det samme uanset om det er et godt eller dårligt foder.



Dårlige maver
Havresuppe og kogt vand i 2 dage - derefter dyrlæge.
Ved temperatur på over 39 - altid dyrlæge.



Forsikring


Alle hunde skal have en lovpligtig ulykkesforsikring. Husk at få denne lavet - før der sker nogen uheld.
Den kan tegnes hos næsten alle forsikringsselskaber. 
Herudover har nogle forsikringsselskaber et tilbud til hundeejere om syge- og livsforsikring samt udvidet ansvarsforsikring.
Sidstnævnte er obligatorisk på mange træningspladser.



Husk


At hvalpen har et stort søvnbehov, overanstreng den aldrig.
At hvalpen har et stort kontaktbehov.
At hvalpen skal luftes når den har sovet, spist og leget.
At hvalpen aldrig må blive fed, en overfodret hvalp er en sløv hvalp.
At hvalpen altid skal have frisk drikkevand stående.
At hvalpen skal forsikres og vaccineres.
At hvalpen skal have en ormekur.


Hundens pleje
 
Pelsen
 
Schæferhundens korrekte hår lag er stock håret d.v.s. et kraftig hår lag bestående af underuld med tætsluttende dæk hår. Schæferhunden har en naturlig fældning, d.v.s. udskiftning a f pelsens uld og hår, 2 gange om året, sædvanligvis forår og efterår. Du bør børste og strigle sin hund et par gange om ugen for løs uld og løse dæk hår. Gør du det, skulle hunden normalt ikke fælde jævnligt. Når du Børster din hund, kigger du samtidig efter pelsens udseende; den skal være glat og blank.
Du kigger også efter sår, rifter og utøj. Under soigneringen bør du desuden efterse hundens øjne, øre, snuden, poter, kløer og tænder.
 

Øjne
Schæferhunden har brune øjne. Øjnene er udsatte for støv, så du skal holde øje med udflåd fra dem. Ved vedvarende gulligt udflåd skal hunden måske have øjendråber hos dyrlægen.
 

Ører
En Schæferhund har stå ører, der bæres rejste, ensartede og fremefter. Det er lidt forskelligt, hvornår hvalpenes ører rejser sig. Nogle hvalpe har stå ører i 8-10 ugers alderen, hvor andre kan vente ti16-10 måneders alderen. Under tandskiftet i ca. 4-5 måneders alderen falder hvalpenes ører ofte i denne periode.
Ørene er meget fintfølende og skal holdes rene.
Du kan rense det ydre øre med lidt fugtet vat, men du må ikke gå for langt ned i øret. Lugter øret grimt, flyder der noget ud, eller ryster hunden meget med hovedet, skal du kontakte dyrlægen.
I Schæferhundens højre øre sidder der normalt en øre tatovering eller en Chip på venstre side af halsen. Den nye hundelov siger, at hunde født efter den 1/1 1993 skal være mærket og registreret inden hvalpen er 4 måneder gammel. Hunden skal være micro chipet. Herved forstås en elektronisk identifikation. Chippen placeres under huden oftest på halsen. Største parten af schæferhunde, bliver micro chipet i dag. Du skal være opmærksom på, at en Schæferhund skal være øre tatoveret eller for at kunne udstilles i Tyskland.

 
Snuden
En Schæferhunds snude er sort. Snuden er normalt fugtig og varm. Er snuden meget varm og tør, eventuelt med revner og udflåd, prøv da at tage hundens temperatur.
 
Poterne
En Schæferhunds poter er sluttede med hår og har mørkfarvede trædepuder. Poterne skal også efterses med jævne mellemrum. Er der revner i poterne, kan de smøres med lidt vaseline. Er der lange hår mellem trædepuderne, kan de klippes engang imellem. Ved sne og salt på vejene skal poterne skylles med lunkent vand, når du kommer hjem.
 
Kløerne
En Schæferhunds klør er kraftige, krumme og mørkfarvede, sorte. Kløerne vokser hurtigt og kan genere hundens gang. Går en hvalp eller voksen hund kun på blødt underlag, såsom sand, jord og græs slides kløerne ikke, og det kan blive nødvendigt at klippe dem.
Du kan bruge en speciel neglesaks med stopper til hunde. Du skal nemlig passe på ikke at klippe for tæt, idet nerverne og blod- karrene ligger yderligt i kløerne, og de kan ikke ses på Schæferhundens klør pga. den sorte farve.
 
Tænderne
Tænderne skal også efterses. Hos nogle hvalpe falder mælketænderne ikke ud af sig selv, og de nye tænder kommer frem ved siden a£ Prøv at give hvalpen et marvben, som også er godt mod tandsten, så falder tænderne måske selv ud, ellers kan dyrlægen fjerne mælketænderne, så de blivende tænder ikke tager skade. Hvalpene skifter tænder i 4-5 måneders alderen, de har 28 mælketænder 14 i hver munddel. Der skal være 42 tænder hos den voksne hund ,20 i overkæben og 22 i underkæben. schæferhunden har et sakse bid, dvs. at fortænderne griber over hinanden, som klingerne på en saks, sådan at fortænderne skærer ned foran undertænderne.
 

 
Bad
en sjælden gang kan hunden blive så beskidt, eller lugte så stramt af våd hund, at
Den må i bad Nogle hunde nyder et bad     meget, andre kunne nok tænke sig en bedre
Fordrivelse af tiden. Skyl blot hunden i lunkent vand, er dette ikke nok skal du bruge en speciel hundeshampoo. Hunden har ikke den samme PH værdi, som mennesker har, og derfor skal du          ,
Bruge en hundeshampoo for ikke at udtørre dens hud og hår. Skyl derefter hunden godt og grundigt og tør den rigtig godt.




De 5 sanser
 
 
Lugtesansen
Schæferhunden oplever hovedsagelig sin omverden ved hjælp af sin lugtesans. Når du går tur med din hund, skal den have lov til al snuse snart her, snart der, i stedet for altid at gå pænt på plads. Den oplever og genkender mennesker, dyr, planter osv. især vha. sin fremragende lugtesans og hørelse. Schæferhunden lever i en duftverden, og den genkender tusindvis af dufte med stor sikkerhed. Den vil meget gerne finde frem til alle de ting, som den mærker duften af.
 

Hørelsen
Schæferhunden opfatter og genkender lyde på utrolig lang afstand pga. sin gode hørelse. Når du træner med din hund skal du veksle mellem en normal, mørk stemme til en lys, mild og opmuntrende stemme. Brug den lyse stemme når du er tilfreds med din hunds opførelse og den mørke og truende i et almindeligt stemmeleje, når du er utilfreds.
Meget ofte er blot en mørk rømmen sig eller et glad smæld med tungen nok til, at hunden forstår en. Husk på denne vekslen i stemmelejet i stedet for altid at bruge den samme monotone stemme. Mænd har fra naturens side generelt en mørk stemme, men de kan sagtens lære den høje lyse tone, som hunden elsker. Fjollet Bestemt ikke, en god hundefører koncentrerer sig om sin hund, og så er det bedøvende lige meget, hvad andre måske går og tænker.
 

Synet
Schæferhunden orienterer sig, som nævnt, især vha. lugtesansen og hørelsen, men den bruger også synet. Synet udnyttes formentlig ikke helt på samme måde som hos mennesket, men mimik, minespil og fremtoningen hos mennesker kan ses tydeligt af hunden.
 

Følesansen
 
Schæferhunden besidder selvfølgelig også følesansen. Der er forhåbentlig ingen der tror, at Schæferhunden ikke kan føle smerte.
Hvem har ikke prøvet at kæle, nulre og kløe sin Schæferhund, hvor hunden vrider sig i velbehag. Schæferhunden kan mærke varmt og koldt vand, ja endda varm og kold jord. Du vil måske kunne opleve en vinterdag, at din hund en dag tøver med at sidde eller lægge sig på den stivfrosne og kolde jord, du vil ikke være i tvivl om, hvad din hund tænker i sådan et øjeblik - egentlig helt menneskeligt ikke?

 
Smagssansen
Mange mennesker vil kunne fortælle forskellige ting om, hvad deres Schæferhund kan lide og ikke lide. Kræsne hunde findes, men mon ikke ejerne selv er skyld i det. Schæferhunde kan spise alt lige fra råt kød til gulerødder, salat og is, men der er individuelle smagsfavoritter, og det finder du hurtigt ud a£ Du må gerne kræse lidt for din hunds smagssans, intet må være mere kedelig end at få den samme fuldfoderkost uden overraskelser dag efter dag.






Hjertelig tillykke med det nye familiemedlem.

 Vi har som opdrættere bestræbt os på, at avle en hund med så gode egenskaber som muligt, så den kan repræsentere sin race bedst tænkeligt, og følger du de anvisninger som vi har givet dig med på vejen, vil du få en frisk, sund og racetypisk hund, der vil vogte dit hjem og give dig mange glæder. Vi håber, du vil blive ved med at holde kontakten ved lige med os, da vi meget gerne vil følge vore hvalpe, for at se om de nu holder den standard, som vi har lovet dig, og som vi selv forventer. Men får du alligevel problemer, står vi altid til tjeneste med råd og vejledning.


Faserne i udviklingen hos hunde


4 - 7 uger:    Prægningsfasen.
1 - 2 uger:    Begyndende udvikling af sanserne, spec. lugte.
3 - 5 uger:    Flokprægning, kontakt med andre dyr/ mennesker,  nysgerrige.
5 - 7 uger:    Interesse for jagt, lugtesansen, oparbejde dominans og forsvarslyst gennem leg.
8 - 12 uger:   Socialiseringsfasen, tiltagende leder-prægning.
13 - 16 uger:  Dominansfasen/rangordningsfasen; stimulere/styre dominanstendens,begyndende hormonproduktion af mandlige nshormoner.
4 - 7 mdr.:     Flokdannelsesfasen, rolige periode. Stigende behov for flokdannelse, fysisk og adfærdsmæssigt stabil periode, indlæring uden tvang
7 - 10 mdr.:   Pubertetsfasen/fysisk kønsmodning, atter tendens til at ændre rangordenen, psykisk ikke stabile, 1. løbetid.
10 - 17 mdr.:  Dressurperioden, psykisk og fysisk rolig periode, træning med andre hunde.
17 - 22 mdr.:  Psykisk kønsmodning/tredje kønsmodenhed.
Klik her for at få dit eget GoMINIsite